Arbejde med billeder

Indsæt billeder

Valg af billeder styres bedst ved at indsætte dem manuelt i produkteditoren ved hjælp af klassisk billedvalg.

Åbn mappen med dine billeder ved hjælp af mappebrowseren i Objektvalg.

Marker previewet af det ønskede billede i Objektvalg og træk det over i produkteditoren med venstre museknap trykket ned.

I genvejsmenuen (højreklik på billedpreviewet i mappebrowseren) har du forskellige sorteringsmuligheder – du kan f.eks. sortere alfabetisk efter navn eller kronologisk efter oprettelsesdato.
Når du vælger "Farvesortering", vises billederne i den aktuelle mappe i et separat programvindue, grupperet efter farver. Med et dobbeltklik på billedet hentes det over i produktvinduet.

Preview af billeder, der allerede er anvendt i produktet, markeres med et flueben. Et billede kan også trækkes over i produkteditoren flere gange, f.eks. hvis du vil have det fremkaldt igen i en anden størrelse eller hvis du vil bearbejde det samme billede med forskellige funktioner i Fotoview.

Der findes også forskellige assistenter, du kan gøre brug af. Læs mere herom i afsnittene om de enkelte assistenter.

Bearbejd billeder

Softwaren giver selvfølgelig også mulighed for at bearbejde billeder.
Disse funktioner er forklaret i afsnittet "Fotoview".

Slet billeder fra produkteditoren

For at slette et billede fra produkteditoren skal du markere det (ved at klikke på det) og derefter klikke på knappen "Slet markerede elementer fra Valg" eller på "Del"-tasten på tastaturet.

Når du markerer et billede, lægges der en ramme omkring det.
For at markere flere billeder i forlængelse af hinanden samtidigt kan du med musen trække en markeringsramme omkring de billeder, der skal markeres, eller du kan markere det første af de billeder, der skal slettes, og med Shift-tasten på tastaturet trykket ned det sidste af de billeder, der skal slettes.

Flere billeder, som ikke ligger i forlængelse af hinanden, kan markeres (eller demarkeres) ved at holde "Ctrl"-tasten trykket ned og klikke på dem med musen.